Enkeltmandsvirksomhed eller ApS handler i praksis om fire ting: hvem der hæfter for gælden, hvor meget kapital du skal have til at starte, hvor tungt regnskabet bliver, og hvordan overskuddet beskattes. Enkeltmandsvirksomheden er den enkleste, men du hæfter personligt. ApS giver en adskilt juridisk enhed og mere administration. Hvilken form der passer, afhænger af din risiko, dit overskud og dine planer, så guiden giver dig kriterierne og ikke en anbefaling.
Enkeltmandsvirksomhed eller ApS: de fire forskelle, der vejer

Tabellen sætter de fire kriterier op ved siden af hinanden. Den beskriver principperne, ikke beløb. Aktuelle krav og satser finder du hos Erhvervsstyrelsen (virk.dk) og Skattestyrelsen (skat.dk), eller du spørger din revisor.
| Kriterium | Enkeltmandsvirksomhed | ApS | Vejer tungt, hvis … |
|---|---|---|---|
| Ansvar | Personligt og ubegrænset | Som udgangspunkt begrænset til selskabets kapital | du tegner store aftaler eller har ansatte |
| Startkapital | Intet selskabskapitalkrav | Kræver indskudt selskabskapital | du har lidt likviditet at starte med |
| Regnskab | Lettere | Mere omfattende, med lovpligtig aflevering | du ikke vil bruge tid eller penge på administration |
| Skattemetode | Overskuddet er din personlige indkomst | Selskabet beskattes; du får løn og evt. udbytte | overskuddet er større, end du selv har brug for |
Ansvaret er ofte den første forskel, folk mærker. I en enkeltmandsvirksomhed er der ikke noget skel mellem dine private og virksomhedens aktiver. I et ApS er selskabet en selvstændig enhed. Det er dog ikke en garanti: banker, udlejere og leverandører kan bede om personlig sikkerhed, så du kan hæfte privat alligevel.
Skattemetoden er den forskel, hvor det er sværest at give et generelt svar. Hvad der kommer til at stå på din skatteopgørelse, afhænger af overskuddets størrelse, hvor meget du tager ud, og din øvrige økonomi. Den slags beregner du sammen med en revisor, ikke ud fra en tabel. Hvordan en enkeltmandsvirksomhed betaler skat, står i guiden om skat og betalingstidspunkter.
Hvad udløser overvejelsen om at skifte?
Få skifter, fordi de har læst om selskabsformer. De fleste skifter, fordi noget i virksomheden ændrer sig. Typiske udløsere:
- Risikoen vokser: større kontrakter, lån, leasing eller den første medarbejder (se guiden om at ansætte i en enkeltmandsvirksomhed).
- Overskuddet bliver større, end du har brug for privat, og du overvejer, om en del skal blive i virksomheden.
- Du skal have en partner eller en investor med, og der skal være tydelige ejerandele.
- Kunder eller samarbejdspartnere foretrækker eller kræver en selskabskontrakt.
- Du vil have en klar adskillelse mellem privat og virksomhed.
Ingen af punkterne afgør i sig selv, at du bør skifte. De er signaler om, at du skal regne på det.
Et tænkt eksempel: hvad skal du egentlig tage ud?
Regnestykket her er vores eget og bruger fiktive tal. Det viser en måde at tænke på og er ikke dokumentation for, hvad et skift giver. Antag, at en fiktiv grafiker, Nanna, forventer et overskud på 500.000 kr. før skat og behøver cirka 350.000 kr. til sit private forbrug. Så er der cirka 150.000 kr., som hun ikke har brug for privat.
Beløbet er interessant, fordi spørgsmålet om selskab ofte handler om netop den del af overskuddet: hvordan den bliver beskattet i hver selskabsform, og hvad det koster i administration at have den stående. Eksemplet regner ikke skatten ud, for det kræver Nannas samlede økonomi. Men hun ved nu, hvad hun skal spørge revisor om. Ville overskuddet kun lige dække hendes forbrug, var spørgsmålet et andet.
Dit eget tal finder du ved at starte i timeprisberegneren: hvad vil du have ud af virksomheden, og hvad koster den at drive? Regn også med opstartsudgifterne. Poster til dem finder du i guiden om, hvad det koster at starte virksomhed.
Sådan fungerer omdannelsen, hvis du allerede er i gang
Skifter du fra en eksisterende enkeltmandsvirksomhed, er der særlige regler for en skattefri omdannelse. Skattestyrelsen oplyser tre ting, som du bør kende, før du lægger en plan:
- Frist: Omdannelsen skal ske senest 6 måneder efter statusdagen for sidste årsregnskab. Er statusdagen 31. december, er fristen 30. juni året efter. Se Skattestyrelsens side om omdannelse til selskab.
- Alt skal med: Ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et ApS skal alle virksomhedens aktiver og passiver overdrages til selskabet, ifølge Den juridiske vejledning. Du kan altså ikke vælge de gode dele fra og beholde gælden.
- Dokumenter: Blanket 05.037 bruges til at indsende dokumenter ved skattefri omdannelse. Skattestyrelsen henvender sig her til revisor eller advokat og understreger, at vejledningen skal læses, før virksomheden omdannes.
Konsekvensen er, at et skift skal planlægges i god tid, helst før regnskabsårets udgang og ikke efter.
Det afhænger af din situation, og her skal revisor med
Guiden sammenligner principperne og beskriver, hvad der udløser overvejelsen. Den giver ikke en personlig skatteberegning og ikke juridisk rådgivning i din sag. Den gennemgår heller ikke satser, kapitalkravets størrelse eller regnskabsreglerne i detaljer. De kilder, redaktionen har brugt, dækker omdannelsen, ikke de øvrige sammenligningspunkter, så de generelle forskelle i tabellen bør du bekræfte hos myndighederne eller din revisor.
Tal med en revisor, før du beslutter dig, især hvis du:
- allerede har en virksomhed med aktiver, gæld eller ansatte, der skal omdannes,
- har skiftende indkomst, flere indkomstkilder eller en ægtefælle med egen virksomhed,
- skal have medejere eller investorer.
Skriv spørgsmålene ned på forhånd. Brug de fire kriterier som overskrifter og tilføj dine egne tal:
- Hvor stor en risiko løber jeg personligt med mine nuværende og kommende aftaler?
- Hvordan beskattes mit forventede overskud i hver form, når jeg kun tager det ud, jeg har brug for?
- Hvad koster det i tid og honorar at føre og aflevere regnskab i et ApS i forhold til i dag?
- Hvornår er statusdagen for mit regnskabsår, og hvad er sidste frist for en omdannelse?
- Hvad sker med mine aktiver, lån og kontrakter ved en omdannelse?
Ønsker du et overblik over alle former, finder du det på oversigten over selskabsformer, og de to profiler står under enkeltmandsvirksomhed og anpartsselskab.
Spørgsmål om valget mellem enkeltmandsvirksomhed og ApS
Kan jeg starte som enkeltmandsvirksomhed og skifte senere?
Ja, Skattestyrelsen beskriver en omdannelse af en personlig virksomhed til et selskab. Den har en frist og kræver, at alle aktiver og passiver følger med. Tal med revisor, før regnskabsåret slutter, så du ikke kommer for sent.
Betaler jeg mindre i skat med et ApS?
Det kan ikke besvares generelt. Det afhænger af overskuddets størrelse, hvad du tager ud, og din øvrige økonomi. Få revisor til at regne på dine egne tal i begge former og se, hvad der står tilbage til sidst.
Beskytter et ApS mig altid mod personlig gæld?
Nej. Selskabet er en selvstændig enhed, men bank, udlejer eller leverandør kan kræve, at du stiller personlig sikkerhed. Læs vilkårene, før du skriver under.
Skal jeg bruge en revisor, hvis jeg omdanner?
Skattestyrelsens blanket til skattefri omdannelse henvender sig til revisor eller advokat, og vejledningen skal læses, før virksomheden omdannes. Det er et stærkt signal om, at du bør have fagpersoner med. Blanketten gælder omdannelse, ikke en helt ny start.
