Enkeltmandsvirksomhed eller ApS: hvad passer bedst til din forretning?

Enkeltmandsvirksomhed eller ApS er et af de allerførste og vigtigste valg, du skal træffe, når du starter egen virksomhed i Danmark. Valget påvirker alt fra din personlige økonomiske risiko til, hvor meget skat du betaler, og hvor meget administration du skal forholde dig til i hverdagen. Mange iværksættere springer dette valg over eller træffer det ud fra en fornemmelse, men det kan koste dyrt senere hen, hvis selskabsformen ikke passer til forretningen. I denne guide går vi i dybden med forskellene, så du kan træffe et velovervejet valg baseret på fakta frem for antagelser.

Enkeltmandsvirksomhed eller ApS, hvad er forskellen?

Forskellen mellem en enkeltmandsvirksomhed og et ApS (anpartsselskab) handler grundlæggende om, hvordan virksomheden er juridisk adskilt fra dig som person. En enkeltmandsvirksomhed er ikke en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at du og virksomheden i juridisk forstand er én og samme. Alt overskud, al gæld og alle forpligtelser er dine personligt. Et ApS derimod er en selvstændig juridisk person med et CVR-nummer og et selskabsnavn, der er adskilt fra dig. Selskabet kan indgå aftaler, eje aktiver og hæfte for gæld uafhængigt af din private formue.

De to selskabsformer adskiller sig også markant i opstartsprocessen. En enkeltmandsvirksomhed kan oprettes gratis og på under en time via Virk.dk, hvorimod et ApS kræver, at du indbetaler en selskabskapital, udarbejder stiftelsesdokumenter og vedtægter samt registrerer selskabet korrekt hos Erhvervsstyrelsen.

Kort opsummeret er de væsentligste forskelle:

• Juridisk status: Enkeltmandsvirksomheden er ikke en selvstændig juridisk enhed, ApS’et er.
• Hæftelse: Personlig og ubegrænset i enkeltmandsvirksomheden, begrænset til selskabets kapital i ApS’et.
• Opstartsomkostninger: Gratis for enkeltmandsvirksomhed, minimum 40.000 kroner i kapital for ApS.
• Administration: Enklere i enkeltmandsvirksomheden, mere omfattende i ApS’et.

Hvis du ønsker en mere detaljeret gennemgang af beslutningsprocessen, kan du også læse vores artikel om Valg af selskabsform, enkeltmandsvirksomhed eller ApS?, hvor vi ser nærmere på konkrete eksempler fra forskellige brancher.

Hæftelse: hvor meget risiko tør du tage?

Hæftelse er for mange den afgørende faktor, når valget skal træffes mellem enkeltmandsvirksomhed eller ApS. I en enkeltmandsvirksomhed hæfter du personligt og ubegrænset med hele din private formue, herunder bolig, bil, opsparing og andre aktiver, hvis virksomheden pådrager sig gæld, den ikke kan betale. Går virksomheden konkurs, kan kreditorerne i princippet gå efter dine private værdier for at dække virksomhedens forpligtelser.

I et ApS er risikoen begrænset til den kapital, du har indskudt i selskabet, samt eventuelle værdier selskabet selv ejer. Din private økonomi er som udgangspunkt beskyttet, medmindre du har underskrevet personlige kautioner for lån, eller hvis du som direktør har handlet ansvarspådragende, uagtsomt eller i strid med selskabslovgivningen. Banker kræver dog ofte personlig kaution fra ejere af mindre ApS’er, når der skal optages lån, så den fulde beskyttelse er ikke altid reel i praksis ved finansiering.

Hvornår er risikoen størst?

Risikoen ved personlig hæftelse er særligt relevant, hvis din virksomhed:

• Arbejder med store kontrakter eller har betydelig kreditorrisiko.
• Har ansatte og dermed et lønansvar, hvis likviditeten svigter.
• Opererer i en branche med høj konkursrisiko, for eksempel byggeri eller detailhandel.
• Indgår i erstatningsansvar over for kunder eller samarbejdspartnere.

Driver du derimod en mindre konsulentvirksomhed med lav gældsætning og begrænset risiko for store krav, kan den personlige hæftelse i en enkeltmandsvirksomhed være fuldt acceptabel, og den enkle administrative struktur kan veje tungere end risikoen.

Skat og overskud i de to selskabsformer

Skattemæssigt er der stor forskel på, hvordan overskud behandles i en enkeltmandsvirksomhed og i et ApS. I en enkeltmandsvirksomhed beskattes hele overskuddet som personlig indkomst hos dig, uanset om du hæver pengene eller lader dem stå i virksomheden. Det betyder, at du betaler almindelig indkomstskat, som i Danmark kan nå op over 50 procent ved høje indkomster, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og topskat. Du kan dog bruge virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen til at optimere beskatningen, blandt andet ved at udjævne overskud mellem gode og dårlige år.

I et ApS beskattes overskuddet først med selskabsskat, som i Danmark ligger på 22 procent. Herefter kan du vælge at lade overskuddet blive i selskabet, hvor det kun er beskattet med selskabsskatten, eller du kan udbetale det som udbytte eller løn til dig selv. Udbytte beskattes med 27 procent op til et vist beløb og 42 procent derudover, mens løn beskattes som personlig indkomst. Denne struktur giver mulighed for skatteplanlægning, hvor du kan vælge, hvornår og hvordan du vil trække penge ud af selskabet, afhængigt af dit privatøkonomiske behov det pågældende år.

Eksempel på forskellen i praksis

Har din virksomhed et overskud på 800.000 kroner, og du kun har brug for 400.000 kroner til at dække dit privatforbrug, kan du i et ApS lade de resterende 400.000 kroner blive i selskabet og kun betale selskabsskat af dem. I en enkeltmandsvirksomhed ville hele beløbet blive beskattet som personlig indkomst samme år, uanset om du bruger pengene eller ej, medmindre du anvender virksomhedsskatteordningen til at udskyde en del af beskatningen.

Det er altid en god idé at rådføre sig med en revisor om, hvilken model der giver den laveste samlede beskatning i din konkrete situation, da det afhænger af indkomstniveau, opsparingsbehov og fremtidsplaner. Du kan finde generel vejledning om beskatning af virksomheder hos Skattestyrelsen.

Krav til kapital, regnskab og administration

Udover skat og hæftelse er der også væsentlig forskel på de administrative krav, du skal leve op til som henholdsvis enkeltmandsvirksomhed og ApS.

Kapitalkrav

En enkeltmandsvirksomhed kræver ingen startkapital overhovedet. Du kan i princippet starte for 0 kroner, hvilket gør denne selskabsform attraktiv for iværksættere med begrænset opstartskapital. Et ApS kræver derimod en selskabskapital på minimum 40.000 kroner, som skal indskydes enten kontant eller som apportindskud, altså i form af aktiver som udstyr eller varelager.

Regnskab og revision

Begge selskabsformer skal føre regnskab og bogføre løbende i henhold til bogføringsloven, men kravene til selve regnskabsaflæggelsen er forskellige:

• Enkeltmandsvirksomhed: Skal udarbejde et skatteregnskab til brug for selvangivelsen, men har ikke pligt til at offentliggøre et årsregnskab hos Erhvervsstyrelsen.
• ApS: Skal udarbejde og indsende et offentligt tilgængeligt årsregnskab hvert år, og afhængigt af selskabets størrelse kan der være krav om revisorpåtegning.

Daglig administration

Driften af et ApS indebærer flere formalia end en enkeltmandsvirksomhed. Du skal blandt andet afholde generalforsamling, føre ejerbog, og eventuelle beslutninger om udbytte skal godkendes formelt. Mange ApS-ejere vælger derfor at bruge en revisor eller bogholder til den løbende administration, hvilket også er en omkostning, der skal medregnes, når du vurderer, om selskabsformen kan betale sig for din virksomhed.

Husk også, at udgifter til personalepleje og medarbejdergoder, som for eksempel en casino eller bowling som underholdning til firmafesten, kan være fradragsberettigede driftsudgifter uanset selskabsform, så længe de opfylder skattereglernes krav til repræsentation og personaleomkostninger. Det er dog altid en god idé at få bogføringen af den slags udgifter gennemgået af en revisor.

Hvornår giver det mening at skifte fra enkeltmandsvirksomhed til ApS?

Mange iværksættere starter som enkeltmandsvirksomhed, fordi det er den enkleste og billigste vej ind i selvstændighed, men skifter senere til ApS, når virksomheden vokser. Der er flere typiske tegn på, at tiden er moden til at omdanne virksomheden:

• Overskuddet stiger markant: Når overskuddet overstiger, hvad du reelt har brug for til privatforbrug, kan et ApS give en betydelig skattemæssig fordel ved at lade overskydende midler blive i selskabet til lavere beskatning.
• Risikoen vokser: Indgår virksomheden i større kontrakter, ansætter flere medarbejdere, eller påtager den sig større økonomisk ansvar, bliver den begrænsede hæftelse i et ApS mere værdifuld.
• Behov for investorer: Skal virksomheden rejse ekstern kapital eller tage nye ejere ind, er et ApS langt mere velegnet, da ejerandele let kan overdrages gennem anparter.
• Image og troværdighed: Nogle kunder og samarbejdspartnere, især i B2B-markedet, foretrækker eller kræver at samarbejde med et ApS frem for en enkeltmandsvirksomhed.

En omdannelse fra enkeltmandsvirksomhed til ApS kan ske skattefrit under visse betingelser, hvis reglerne i virksomhedsomdannelsesloven følges, eller skattepligtigt, hvor virksomhedens værdier anses for solgt til selskabet. Det anbefales altid at inddrage en revisor i denne proces, da fejl i omdannelsen kan medføre uventede skattekrav.

Eksempel: Webshop i vækst

Driver du en webshop, der startede som enkeltmandsvirksomhed, men som nu genererer et stabilt overskud og investerer tungt i markedsføring, for eksempel gennem valg mellem Google Shopping eller Google Ads, kan et skift til ApS give mening både skattemæssigt og risikomæssigt. Jo større marketingbudget og lagerbeholdning, desto større er den potentielle gæld og dermed også fordelen ved begrænset hæftelse.

Du kan læse mere om processen og de konkrete overvejelser i vores dybdegående artikel om valg af selskabsform mellem enkeltmandsvirksomhed og ApS, hvor vi også kommer ind på konkrete regneeksempler for forskellige overskudsniveauer.

For den officielle og opdaterede vejledning om stiftelse, kapitalkrav og registrering af selskaber kan du altid orientere dig hos Erhvervsstyrelsen, der administrerer selskabslovgivningen i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg starte med en enkeltmandsvirksomhed og senere omdanne den til et ApS?

Ja, det er en helt almindelig fremgangsmåde. Mange iværksættere starter som enkeltmandsvirksomhed for at holde omkostninger og administration nede, og omdanner senere virksomheden til et ApS, når overskuddet vokser, eller når behovet for begrænset hæftelse bliver større. Omdannelsen kan ske skattefrit under visse betingelser, men kræver korrekt håndtering, så det anbefales at involvere en revisor.

Hvor meget koster det at stifte et ApS?

Udover selve selskabskapitalen på minimum 40.000 kroner skal du typisk betale for juridisk bistand til udarbejdelse af stiftelsesdokumenter og vedtægter, samt eventuelt revisorbistand. Samlet set koster stiftelsen ofte mellem 5.000 og 15.000 kroner i rådgivning, afhængigt af kompleksiteten, ud over selve kapitalindskuddet.

Hæfter jeg stadig personligt, hvis jeg har et ApS?

Som udgangspunkt hæfter du kun med selskabets kapital i et ApS. Dog kan du blive personligt ansvarlig, hvis du har underskrevet personlig kaution for lån, eller hvis du som direktør har handlet uforsvarligt, uagtsomt eller i strid med selskabsloven, for eksempel ved at drive virksomheden videre, selvom den reelt var insolvent.

Hvilken selskabsform er billigst i skat?

Det afhænger af dit overskud og dit behov for at trække penge ud privat. Ved lave overskud kan en enkeltmandsvirksomhed med virksomhedsskatteordningen være lige så gunstig som et ApS. Ved højere og voksende overskud, hvor du ikke har brug for alle pengene privat med det samme, giver ApS’ets lavere selskabsskat ofte en klar fordel.