Når du skal vælge firmanavn til din nye virksomhed, gælder der en række regler, som mange iværksættere slet ikke kender, og som kan afgøre, om dit ønskede navn overhovedet kan godkendes af Erhvervsstyrelsen. Mange tror, at man blot kan skrive sit drømmenavn ind i registreringssystemet og trykke “send”, men virkeligheden er, at selskabsloven, markedsføringsloven og varemærkeretten alle har noget at skulle have sagt. Vælger du forkert, risikerer du at skulle lave en kostbar navneændring et år efter stiftelsen, eller værre: at blive mødt med et krav om ophør af brug fra en virksomhed, der allerede har rettighederne til navnet.
- Dit firmanavn skal tydeligt adskille sig fra eksisterende virksomheders navne og må ikke vildlede om ejerforhold, aktivitet eller ansvar.
- Et tjek i CVR og hos Patent- og Varemærkestyrelsen er obligatorisk, før du binder dig til et navn.
- Binavn og selskabsnavn er to forskellige juridiske begreber, som ofte forveksles af nye iværksættere.
- At registrere et selskabsnavn giver dig ikke automatisk varemærkebeskyttelse, og det kan koste dig dyrt at ignorere forskellen.
Firmanavn regler: hvad siger loven egentlig?
I Danmark er det primært selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, der sætter rammerne for, hvad en virksomhed må hedde. Reglerne administreres i praksis af Erhvervsstyrelsen, som gennem Virk.dk godkender eller afviser navne, når du opretter dit CVR-nummer. Det betyder, at det ikke er nok, at navnet lyder godt eller matcher dit domænenavn. Navnet skal også opfylde en række juridiske krav.
Navnet skal være tydeligt og ikke vildledende
Loven stiller krav om, at et firmanavn ikke må være vildledende i forhold til virksomhedens art, formål eller ejerforhold. Hedder din frisørsalon for eksempel “Dansk Statsbank ApS”, vil Erhvervsstyrelsen afvise registreringen, fordi navnet giver et fejlagtigt indtryk af, at virksomheden har en offentlig eller finansiel karakter, den ikke har.
Selskabsformen skal fremgå
Et andet centralt krav er, at selskabsformen skal være synlig i navnet. Et anpartsselskab skal indeholde “ApS” i navnet, et aktieselskab skal have “A/S”, og et interessentskab skal have “I/S”. Dette gælder dog ikke for enkeltmandsvirksomheder, hvor du i stedet typisk bruger dit CVR-nummer eller fulde navn som dokumentation for ansvar.
Forbudte ord og beskyttede betegnelser
Visse ord er beskyttet ved lov og kræver særlig tilladelse at bruge. Det gælder blandt andet ord som “bank”, “forsikring”, “advokat” og “statsautoriseret”, som kun må anvendes af virksomheder, der reelt opfylder de faglige og juridiske krav, der ligger bag betegnelsen. Bruger du et beskyttet ord uden tilladelse, kan Erhvervsstyrelsen kræve navnet ændret, og du risikerer i værste fald en bøde.
Du kan læse den fulde lovtekst på Retsinformation, hvor selskabsloven er offentliggjort i sin helhed. Det er særligt relevant at kigge på, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit branchespecifikke navn kræver godkendelse.
Sådan tjekker du om navnet allerede er optaget
Før du forelsker dig i et navn, trykker visitkort og bygger en hjemmeside, bør du tjekke, om navnet overhovedet er ledigt. Det er en proces, der tager under en time, men som kan spare dig for måneder af frustration senere.
Trin 1: Søg i CVR-registeret
Det første og mest oplagte sted at kigge er CVR-registeret via Virk.dk. Her kan du søge på både virksomhedsnavn og binavne for at se, om nogen allerede bruger det navn, du overvejer. Husk, at systemet også tjekker navne, der ligner hinanden meget, så selv en lille staveforskel ikke nødvendigvis gør navnet unikt nok.
Trin 2: Tjek varemærkeregisteret
Dernæst bør du søge i varemærkeregisteret hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Her finder du ud af, om nogen allerede har registreret navnet som varemærke, hvilket er noget helt andet end en CVR-registrering, og som vi går i dybden med senere i artiklen.
Trin 3: Undersøg domænet og sociale medier
Selvom det ikke er et lovkrav, er det afgørende for din markedsføring, at domænenavnet og dine profiler på sociale medier er ledige. Et navn, der juridisk er fint, men hvor domænet allerede er optaget af en konkurrent, kan give dig unødvendige udfordringer, når du senere skal bygge din digitale tilstedeværelse. Hvis du er i gang med at planlægge den del af processen, kan det være en god idé at læse Hjemmeside til nyt firma: Hvad skal den kunne, og hvad koster den?, så du ved, hvad der skal tages højde for, allerede inden navnet er endeligt besluttet.
Trin 4: Google navnet grundigt
Til sidst bør du simpelthen google navnet. Findes der allerede en virksomhed, en blog eller en person med samme navn i en relateret branche, kan det skabe forvirring hos kunder, selv hvis det juridisk set er i orden. Det er billigere at ændre navnet nu, end det er at genopbygge en brandidentitet om tre år.
Forskel på binavn og selskabsnavn
Et af de mest almindelige spørgsmål fra nye iværksættere handler om forskellen mellem et selskabsnavn og et binavn, og hvorfor man overhovedet skulle have brug for begge dele.
Selskabsnavnet er virksomhedens officielle identitet
Selskabsnavnet er det navn, der står på din CVR-registrering, dine kontrakter, dit regnskab og alle officielle dokumenter. Det er det juridisk bindende navn, som virksomheden hæfter under, og det er dette navn, der skal opfylde alle de krav om selskabsform og tydelighed, som er nævnt tidligere i artiklen.
Binavnet giver dig fleksibilitet
Et binavn er derimod et ekstra navn, du kan registrere under samme CVR-nummer, uden at det kræver et nyt selskab. Det bruges ofte af virksomheder, der driver flere forretningsområder under samme juridiske enhed, men som gerne vil fremstå med forskellige navne udadtil. Et eksempel kunne være et selskab, der officielt hedder “Nielsen Holding ApS”, men som driver en webshop under binavnet “Den Grønne Have” og en konsulentvirksomhed under binavnet “Nielsen Rådgivning”.
Hvornår giver det mening at bruge binavn?
- Når du vil teste en ny forretningsidé uden at stifte et helt nyt selskab
- Når du driver flere brands, men ønsker fælles bogføring og CVR-nummer
- Når du vil beskytte flere navnevarianter mod, at andre registrerer dem først
Det er vigtigt at forstå, at et binavn skal opfylde de samme grundlæggende krav som selskabsnavnet, altså må det heller ikke være vildledende eller forveksleligt med andre virksomheders navne. Mange glemmer, at et binavn også skal tjekkes og godkendes, før det kan tages i brug.
Varemærke eller firmanavn: hvad er forskellen?
Dette er formentlig det mest misforståede emne, når det kommer til navngivning af virksomheder. Mange tror fejlagtigt, at hvis Erhvervsstyrelsen har godkendt deres firmanavn, så er navnet automatisk beskyttet mod, at andre bruger det. Det er desværre ikke tilfældet.
Et firmanavn beskytter kun mod forvekslelighed i CVR
Når du registrerer et selskabsnavn hos Erhvervsstyrelsen, bliver det tjekket op imod andre eksisterende CVR-registrerede navne for at undgå direkte forveksling. Men denne godkendelse giver dig ingen eksklusive rettigheder til at bruge navnet i markedsføring, på produkter eller som brand i hele landet eller EU.
Et varemærke beskytter dit brand juridisk
Et varemærke er derimod en juridisk konstruktion, der giver dig eneret til at bruge et navn, logo eller slogan inden for bestemte varer og tjenesteydelser. Registrerer du dit navn som varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen eller EUIPO, kan du forhindre konkurrenter i at bruge et identisk eller forvekslingsligt navn, selv hvis de har fået det godkendt som CVR-navn.
Det betyder helt konkret, at du kan opleve følgende scenarie: Du stifter “Nordisk Design ApS” og får det godkendt hos Erhvervsstyrelsen uden problemer. Men hvis en anden virksomhed allerede har varemærkeregistreret “Nordisk Design” til lignende produkter, kan de kræve, at du stopper med at bruge navnet, selvom din CVR-registrering er helt lovlig. Du læser mere om den overordnede forskel på Wikipedia’s artikel om varemærker.
Bør du registrere et varemærke?
Hvis dit navn er en central del af din forretningsstrategi, især hvis du planlægger at bygge et stærkt brand, sælge produkter online eller ekspandere til flere lande, er en varemærkeregistrering en god investering. Det er typisk relevant, hvis du bygger en hjemmeside og digital markedsføring op omkring navnet, hvilket også er relevant at tænke ind, hvis du overvejer, om du selv skal stå for det tekniske, som beskrevet i Ny firma hjemmeside: skal du bygge den selv eller hyre et bureau?
5 typiske fejl når nye virksomheder vælger navn
Selvom reglerne kan virke overskuelige på papiret, laver mange iværksættere stadig de samme fejl, når det kommer til valg af firmanavn. Her er de fem mest almindelige.
1. At navnet er for generisk
Navne som “Dansk Rengøring” eller “Nordic Consulting” lyder professionelle, men de er så brede og beskrivende, at de er svære at varemærkebeskytte, og de drukner nemt i søgeresultater sammen med hundredvis af lignende virksomheder. Hvis du for eksempel starter en rengøringsvirksomhed, giver et mere specifikt og mindeværdigt navn langt bedre mulighed for at skille sig ud, og det samme gælder for specialiserede ydelser, som for eksempel beskrevet i Flytterengøring på badeværelse: sådan fjerner du kalk effektivt, hvor en klar niche kan gøre markedsføringen langt nemmere.
2. At springe tjekket i varemærkeregisteret over
Mange tjekker kun CVR-registeret og tror, at de dermed har gjort deres due diligence. Men som beskrevet tidligere, er det en helt anden og mindst lige så vigtig undersøgelse at foretage hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
3. At vælge et navn, der er svært at stave og udtale
Et kreativt navn kan være fantastisk til at skabe genkendelighed, men hvis kunderne ikke kan huske, hvordan det staves, når de skal google din virksomhed, mister du trafik og potentielle kunder til konkurrenter med et mere mundret navn.
4. At glemme den internationale dimension
Hvis du har ambitioner om at vokse uden for Danmarks grænser, bør du undersøge, om navnet har en uheldig betydning på andre sprog, og om domænet er tilgængeligt internationalt, ikke kun med .dk-endelsen.
5. At binde sig for tidligt uden at teste navnet
Mange iværksættere registrerer selskabet, trykker visitkort og bestiller skilte, før de har testet navnet på potentielle kunder. Et simpelt tjek blandt venner, familie eller en lille testgruppe i målgruppen kan afsløre, om navnet rent faktisk fungerer, som du håber, inden du har investeret store summer i branding.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg ændre mit firmanavn senere, hvis jeg fortryder?
Ja, det er muligt at ændre selskabsnavn efter stiftelsen, men det kræver en formel ændring via Erhvervsstyrelsen og typisk en beslutning på en generalforsamling, hvis du driver et ApS eller A/S. Processen koster tid og eventuelt gebyrer, og du risikerer at skulle genopbygge genkendelighed hos kunder, så det er altid bedst at få navnet rigtigt fra start.
Må to virksomheder godt hedde næsten det samme?
Nej, hovedreglen er, at et nyt firmanavn skal adskille sig tydeligt fra eksisterende registrerede navne for at undgå forveksling. Erhvervsstyrelsen vurderer konkret, om navnene ligner hinanden så meget, at kunder, leverandører eller samarbejdspartnere risikerer at forveksle de to virksomheder, og i så fald bliver registreringen afvist.
Skal jeg registrere varemærke, selvom jeg kun er en lille lokal virksomhed?
Det afhænger af dine ambitioner. Driver du en lille lokal virksomhed uden planer om vækst eller stærk branding, er det ofte ikke nødvendigt. Men hvis navnet er centralt for din forretning, og du planlægger at vokse eller markedsføre dig bredt online, kan en varemærkeregistrering være en fornuftig forsikring mod, at andre kaprer navnet.
Hvor lang tid tager det at få godkendt et firmanavn?
Hvis navnet opfylder alle krav og ikke støder sammen med eksisterende registreringer, bliver det ofte godkendt automatisk med det samme, når du registrerer virksomheden via Virk.dk. Støder systemet på tvivlstilfælde, kan Erhvervsstyrelsen tage sagen op til manuel behandling, hvilket kan forlænge processen med flere dage eller uger.
