Moms, skat og afgifter – hvad skal virksomheden betale?

Moms, skat og afgifter er tre af de mest afgørende emner for enhver virksomhedsejer i Danmark — og alligevel er det præcis her, mange nye iværksættere føler sig mest usikre. Hvad skal du egentlig betale, hvornår skal du betale det, og hvordan undgår du dyre fejl med SKAT? Denne artikel giver dig et komplet overblik over de skattemæssige forpligtelser, din virksomhed skal leve op til, uanset om du driver en enkeltmandsvirksomhed, et ApS eller noget helt tredje.

Når skal du registreres for moms?

Momsregistrering er det første skattemæssige skridt for de fleste nye virksomheder i Danmark. Reglerne er klare: Hvis din virksomheds omsætning overstiger 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode, er du lovpligtig til at lade dig momsregistrere hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk. Det gælder uanset om du sælger varer eller ydelser — med visse undtagelser.

Hvem er undtaget fra moms?

Ikke alle virksomheder skal opkræve moms. Der er en række momsfrie ydelser, som er undtaget ifølge momsloven. Det drejer sig typisk om:

• Sundhedsydelser (læger, tandlæger, fysioterapeuter mv.)
• Undervisning og uddannelse
• Finansielle ydelser (forsikring, lån, investeringer)
• Udlejning af fast ejendom (med undtagelser)
• Visse kulturelle og sociale ydelser

Driver du en virksomhed inden for disse brancher, skal du ikke opkræve moms — men du kan heller ikke trække moms fra på dine udgifter. Det er et vigtigt skel, som kan have stor betydning for din økonomi.

Hvornår skal du registrere dig?

Du skal registrere dig senest 8 dage før du begynder at levere momspligtige varer eller ydelser. Venter du for længe, risikerer du bøde og efterberegning af moms, som du ikke har opkrævet. Registreringen sker på virk.dk og er typisk på plads i løbet af få dage. Du kan også vælge at lade dig frivilligt registrere, selv om du endnu ikke har nået grænsen — det kan give mening, hvis du har store opstartsudgifter med moms, som du ønsker at trække fra.

Læs mere om registrering og de første praktiske skridt i vores guide: Sådan starter du egen virksomhed i Danmark – komplet guide.

Hvordan beregner du og betaler moms?

Dansk moms — officielt kaldet merværdiafgift — udgør som udgangspunkt 25% af salgsprisen. Det er en af de højeste momssatser i verden, og det er derfor afgørende at forstå, hvordan systemet fungerer i praksis.

Salgsmoms og købsmoms

Momssystemet bygger på princippet om, at virksomheden fungerer som opkræver på vegne af staten. Du beregner:

• Salgsmoms (udgående moms): 25% oven i den pris, du opkræver af dine kunder.
• Købsmoms (indgående moms): Den moms, du selv betaler, når du køber varer og ydelser til virksomheden.

Differencen mellem salgsmoms og købsmoms er det beløb, du skal indbetale til Skattestyrelsen. Har du eksempelvis opkrævet 50.000 kr. i salgsmoms og betalt 20.000 kr. i købsmoms, skal du afregne 30.000 kr. Er din købsmoms højere end salgsmomsen — typisk i opstartsperioder — vil du få penge tilbage.

Momsafregningsperioder

Hvornår du skal afregne moms afhænger af din virksomheds størrelse og omsætning. Skattestyrelsen opererer med tre afregningsintervaller:

1. Kvartalsmoms: For virksomheder med en omsætning på under 5 mio. kr. om året. Afregnes 4 gange årligt.
2. Halvårsmoms: For virksomheder med omsætning under 1 mio. kr. om året. Afregnes 2 gange årligt.
3. Månedsmoms: For virksomheder med omsætning over 50 mio. kr. Afregnes hver måned.

Fristen for at indberette og betale er normalt den 1. i den anden måned efter periodens udløb. Overholder du ikke fristen, pålægges renter og eventuelle gebyrer. Indberetning sker digitalt via Skattestyrelsens hjemmeside eller via dit regnskabsprogram.

Moms på internationale handler

Handler du med udlandet, opstår der særlige momsregler. Sælger du til private kunder i EU, gælder OSS-ordningen (One Stop Shop), og sælger du til virksomheder i EU, er handlen som regel momsfri (0-moms), forudsat at køber er momsregistreret og angiver sit CVR-/VAT-nummer. Eksport til lande uden for EU er også momsfri. Import af varer medfører derimod importmoms, som du typisk kan trække fra som købsmoms.

Selskabsskat og personlig indkomstskat

Beskatningen af virksomhedens overskud afhænger grundlæggende af, hvilken selskabsform du har valgt. Det er et af de mest afgørende valg, du træffer som iværksætter. Læs vores dybdegående gennemgang i: Valg af selskabsform – enkeltmandsvirksomhed eller ApS?

Selskabsskat for kapitalselskaber

Driver du et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S), betaler selskabet 22% i selskabsskat af det skattepligtige overskud. Det er selskabet — ikke dig som person — der er skattesubjektet. Selskabsskatten afregnes til Skattestyrelsen, og selskabet skal desuden betale acontoskat to gange om året (i marts og november) baseret på det forventede årsoverskud.

Hæver du løn fra selskabet som direktør, beskattes det som personlig indkomst. Hæver du udbytte, beskattes det med 27% op til en grundbeløbsgrænse og 42% over grænsen. Den kombinerede beskatning af selskabsskat og udbytteskat er et vigtigt element at forstå, når du planlægger din personlige økonomi som selskabsejer.

Personlig indkomstskat for selvstændige

Driver du enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab (I/S), beskattes virksomhedens overskud som din personlige indkomst. Det betyder, at du betaler:

• Bundskat: 12,01% af den personlige indkomst over personfradraget.
• Topskat: 15% af den del af indkomsten, der overstiger topskattegrænsen (ca. 611.800 kr. i grundbeløb).
• Kommuneskat: Varierer efter kommune — typisk mellem 23% og 27%.
• Kirkeskat: Frivillig, men automatisk tilmeldt — typisk 0,6–1,3%.

Den samlede marginale beskatning for topskatteydere kan dermed nærme sig 56%. Det gør det ekstra vigtigt at udnytte alle lovlige fradragsmuligheder og eventuelt overveje virksomhedsordningen (VSO), som giver selvstændige mulighed for at spare op i virksomheden til selskabsskattesatsen og dermed udskyde den høje personbeskatning.

Aconto-skat og forskudsopgørelsen

Som selvstændig er du ansvarlig for selv at betale skat løbende. Du gør dette via din forskudsopgørelse, hvor du angiver dit forventede overskud for året. Skattestyrelsen beregner herefter dine acontobetalinger, som typisk forfalder i januar og juli. Har du fejlvurderet dit overskud, kan du rette din forskudsopgørelse løbende. En stor restskat ved årets afslutning kan medføre et restskattetillæg — det er klogt at holde forskudsopgørelsen opdateret.

Arbejdsmarkedsbidrag og ATP

Udover indkomstskat er der to obligatoriske bidrag, som næsten alle erhvervsaktive i Danmark betaler: Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) og ATP.

Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)

AM-bidraget er på 8% af bruttolønnen — altså inden andre fradrag beregnes. Det gælder for alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For selvstændige beregnes AM-bidraget af virksomhedens overskud og fradrages, inden den resterende indkomst beskattes som personlig indkomst. AM-bidraget er dermed en del af den samlede skattebelastning og skal medregnes i dine budgetter og likviditetsplaner.

Som arbejdsgiver er du forpligtet til at trække AM-bidraget fra dine ansattes løn og indbetale det til Skattestyrelsen. Det sker via e-indkomst-systemet, der bruges til lønindberetning.

ATP – arbejdsmarkedets tillægspension

ATP er en obligatorisk pensionsopsparing for lønmodtagere i Danmark. Som arbejdsgiver er du forpligtet til at bidrage til dine ansattes ATP. Bidragets størrelse afhænger af, hvor mange timer medarbejderen arbejder om ugen:

• Fuld tid (37 timer/uge): Arbejdsgiver betaler 2/3 af bidraget, lønmodtager betaler 1/3.
• Deltidsansatte betaler forholdsmæssigt lavere bidrag.

For 2026 udgør det samlede bidrag for fuldtidsansatte ca. 284,25 kr. om måneden, hvoraf arbejdsgiverens andel er ca. 189,50 kr. Selvstændige er ikke automatisk dækket af ATP og bør overveje alternative pensionsopsparingsordninger, eksempelvis en ratepension eller livrente.

Andre lønrelaterede bidrag

Som arbejdsgiver er der yderligere bidrag og forsikringer, du skal forholde dig til:

• Arbejdsgiverbidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES): Dækker arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
• Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond (LG): Sikrer lønmodtagere, hvis arbejdsgiveren går konkurs.
• Feriegodtgørelse: 12,5% af lønnen for ansatte uden fast feriebetaling.

Øvrige afgifter og gebyrer

Udover moms og indkomstskat kan din virksomhed støde på en lang række øvrige afgifter og gebyrer. Disse varierer markant afhængigt af branche og aktivitet.

Punktafgifter

Visse brancher er underlagt særlige punktafgifter, som opkræves ud over moms. Det drejer sig eksempelvis om:

• Energiafgifter: Afgift på el, gas og brændstof — relevant for produktionsvirksomheder.
• Tobaks- og alkoholafgifter: Obligatoriske for virksomheder, der producerer eller importerer disse varer.
• Emballageafgift: Relevant for virksomheder, der bruger visse typer emballage.
• Chokoladeafgift og sukkervareafgift: For producenter og importører af søde varer.

Registreringsafgift og selskabsgebyrer

Stifter du et ApS, skal du betale et stiftelsesgebyr til Erhvervsstyrelsen. Der opkræves løbende gebyrer for visse ændringer i selskabsregistreringen, for eksempel vedtægtsændringer og kapitalforhøjelser. For enkeltmandsvirksomheder er registreringen som udgangspunkt gratis, hvis du ikke har ansat personale og ikke er momspligtig.

Told og importafgifter

Handler du med varer fra lande uden for EU, skal du forholde dig til told og importafgifter. Toldsatsen varierer afhængigt af varens oprindelse og type, og den angives som en procentdel af varens toldværdi. I mange tilfælde kan told være en betydelig omkostning og bør indregnes i priskalkulationer fra starten.

Fradragsberettigede udgifter

En af de mest effektive måder at reducere din skattebyrde på er at sikre, at alle fradragsberettigede udgifter er korrekt registreret og fratrukket i regnskabet. Det forudsætter, at du gemmer alle bilag og fører et løbende og præcist bogholderi. En god budgetlægning er fundamentet — se vores guide: Virksomhedsbudget – sådan planlægger du økonomi rigtigt.

Hvad kan fradrages?

Som udgangspunkt kan alle udgifter, der er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages i virksomhedens skattepligtige indkomst. Det inkluderer typisk:

• Husleje og kontorhold: Erhvervsmæssig husleje, varme, el og rengøring.
• Løn og honorarer: Udgifter til ansatte og freelancere.
• Markedsføring: Annoncer, hjemmeside, trykmaterialer og sociale medier.
• Rejse og transport: Erhvervsmæssig kørsel kan fradrages med statens kilometertakst eller faktiske udgifter.
• Software og abonnementer: Regnskabsprogrammer, projektværktøjer, faglige databaser.
• Revisor og rådgivning: Udgifter til revisor, advokat og erhvervsrådgivning.
• Inventar og udstyr: Erhvervsmæssigt udstyr kan afskrives over dets levetid eller straksafskrives under visse grænser.
• Repræsentation: Der gælder særlige begrænsninger her — kun 25% af udgifter til mad og drikke ved repræsentation kan trækkes fra.

Hjemmekontor

Driver du virksomhed fra dit private hjem, kan du under visse betingelser trække udgifter til et hjemmekontor fra. For selvstændige gælder, at lokalet skal anvendes udelukkende eller overvejende erhvervsmæssigt. Du kan fratrække en forholdsmæssig andel af husleje, el, varme og forsikring baseret på kontorets andel af boligens samlede areal.

Afskrivninger

Større investeringer i aktiver — computere, maskiner, firmabiler — kan sjældent fradrages fuldt ud i det år, de købes. I stedet afskrives de over aktivets forventede levetid efter Skattestyrelsens regler. Saldoafskrivning er den mest anvendte metode for driftsmidler, hvor du kan afskrive op til 25% af den samlede saldo om året. Det er vigtigt at forstå afskrivningsreglerne, så du ikke utilsigtet over- eller underfradragerer.

Du kan finde yderligere vejledning om fradrag og skatteforhold på Skattestyrelsens erhvervsportal.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår skal jeg betale moms for første gang?

Første gang du skal betale moms, afhænger af din afregningsperiode. Som nyregistreret virksomhed tildeles du typisk kvartals- eller halvårsmoms. Første afregning sker efter den første periodes udløb. Husk at registrere dig senest 8 dage, inden du begynder at levere momspligtige varer eller ydelser. For sen registrering kan medføre bøde og efteropkrævning af ikke-opkrævet moms.

Kan jeg trække moms fra på mit firmabil?

Det afhænger af, hvilken type køretøj der er tale om. For varebiler på gule plader kan du som udgangspunkt trække momsen fuldt ud fra, hvis bilen udelukkende bruges erhvervsmæssigt. For personbiler på hvide plader er der ingen momsfradragsret på selve købet. Der gælder særlige regler for delvis privat og erhvervsmæssig brug, som det anbefales at afklare med din revisor.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at angive moms til tiden?

Overholder du ikke fristen for momsindberetning og -betaling, pålægges et morarenter på den skyldige moms — i 2026 typisk omkring 0,7% pr. påbegyndt måned. Derudover kan Skattestyrelsen udstede et automatisk opkrævningsgebyr. Gentagne forsømmelser kan i alvorlige tilfælde føre til tvangsafmelding for moms eller skønsmæssig ansættelse, hvor Skattestyrelsen fastsætter momstilsvaret selv.

Skal jeg betale skat af tilskud og støtte, jeg modtager som virksomhed?

Ja, som udgangspunkt er erhvervsmæssige tilskud og støttebeløb skattepligtige og skal medregnes i virksomhedens indkomst. Det gælder eksempelvis driftstilskud, Covid-relaterede kompensationsordninger og visse offentlige støtteprogrammer. Der er dog visse undtagelser for tilskud til investeringer i aktiver, som i stedet reducerer afskrivningsgrundlaget. Det anbefales altid at konsultere en revisor ved modtagelse af tilskud for at sikre korrekt behandling.